I en lille skole som lå I Tanque da Nacão – i nærheden af Marajó. Feira som jeg forguder dig Feira. Og længe leve børnenes dag.
Nu vil jeg fortælle jer en ting: Ved I hvorfor jeg var næsten ved at smile?
Fordi det var forbudt at smile. Min far var gået bort året før og min mor forbudte os at smile derhjemme.
Fletningen I håret var falsk. Det var første gang jeg blev klippet, for at sælge håret, idet min familie gik igennem store økonomisk problemer. Parykker var på mode, kan i huske den tid? Charles Albert som var en berømt artist, så mit hår og valgte at tilbyde min mor en god sum penge for det. Hun kunne ikke takke nej.
Samme år blev jeg valgt som Majs Dronningen. Den anden konkurrent var en pige fra middelklassen, som ikke kunne forstå resultatet. Jeg var for fattig til at vinde…
På dette tidspunkt havde folkeskolen et godt undervisningsniveau, hvor børn fra alle samfundsklasser studerede sammen.
Men nogle gange, dukkede der disse “søde piger” med sine dyre kjoler, for at vise mig at jeg ikke var en af dem.
